”Brandwashed”- endnu et bevis på at anbefalinger virker

Hvad sker der, hvis man sender en familie på en hemmelig mission med det mål at påvirke omgivelserne med budskaber om bestemte virksomheder og produkter? Den danske brandekspert Martin Lindstrøm gennemførte eksperimentet, som blev endnu et bevis på, at anbefalinger rent faktisk virker.

Martin Lindstrøms eksperiment handlede om en familie, The Morgensons, som flyttede ind i et kvarter i byen Laguna i Californien. Familien blev hurtig populær blandt de nye naboer, som ikke var klar over, at familien var castet til at være en mønsterfamilie "the All-american Family."

Familiens eneste mål var at påvirke folk med kommercielle budskaber i trygge og hjemlige omgivelser, når de mindst ventede det. Familien blev overvåget med skjulte mikrofoner og kameraer, så man kunne følge deres forsøg på at påvirke andre med budskaber om forskellige brands.

Anbefalinger påvirker valg af virksomheder og produkter

Ved projektets afslutning blev den falske familie afsløret overfor deres nye venner og bekendte, som tilkendegav, at de i høj grad var blevet påvirket af The Morgensons. Familiens anbefalinger havde været en betydelig faktor for deres valg af virksomheder og produkter under eksperimentet.

Eksperimentet blev dermed endnu et bevis på, hvor magtfulde anbefalinger er. I den virkelige verden sker det hele tiden, at vi anbefaler virksomheder og produkter til hinanden. Husk det næste gang, du er i kontakt med dine kunder. Hvis du giver dem en god oplevelse, er der stor sandsynlighed for, at de vil bringe budskabet videre.

Se videoen om eksperimentet her 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet