CMO Index 13: Dialog styrker positionen på marketingbudgettet

Cmo -indexLoyalty Groups marketingundersøgelse CMO Index 13 viser, at direct marketing, 1:1-kommunikation og dialogmarkedsføring lever i bedste velgående. Både når det handler om prioritering af budget, udvikling af kompetencer i marketingfunktionen og vurdering af effekt.

Siden 2009 har CMO Index taget temperaturen på tendenser og fokusområder blandt danske marketingansvarlige. Knap 150 marketingansvarlige har deltaget i den dugfriske CMO Index 13.

Undersøgelsen viser blandt andet, at dialog og 1:1-kommunikation erobrer terræn i marketingbudgettet. Nærmere bestemt med hele 50 %: 30,8 % svarer, at dialog og 1:1 er blandt de 3 områder, hvor marketingbudgettet primært vil blive anvendt. I 2012 var tallet kun 20,3 %.

Størst effekt for virksomhederne

Tallet afspejler naturligvis ikke størrelsen på de faktiske budgetter, men det indikerer klart, at dialog-markedsføring har en klar og stigende prioritet hos marketingcheferne. En af årsagerne kan være, at 1:1 og dialog har førertrøjen, når det gælder effekt. 60,1 % mener således, at dialog har en større effekt for deres virksomhed end massekommunikation. 28,4 % mener det modsatte - altså at massekommunikation har en større effekt end dialog.  

Også når det gælder kompetencerne i marketingfunktionen, er der fokus på 1:1-kommunikation. I undersøgelsen svarer 18,2 %, at direct marketing/1:1-dialog er blandt de 3 vigtigste kompetencer, der skal styrkes i marketingfunktionen fremover. Så tingene hænger fornuftigt sammen.  

Online har den største marketingeffekt

Marketingcheferne mener endvidere, at online-disciplinerne har den største marketingeffekt inden for 1:1-kommunikation. På spørgsmålet om, hvilke to enkeltmedier der giver den største marketingeffekt for virksomheden, sætter hele 73,3 % kryds ved online, e-mail-marketing, web etc., mens 47,9 % mener direct mail - altså den klassiske, adresserede forsendelse.

Online har altså et forspring sammenlignet med offline, når det gælder dialog. Kigger man til gengæld specifikt på offline-medier, så topper de adresserede direct mails listen over offline medier. 57,3 % svarer, at den adresserede direct mail er blandt de tre områder, der er primært fokus på inden for offline medier.

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet