Bruger du tiden på de forkerte kunder?

Af Mikkel Korntved, Loyalty Group

Har du svært ved at vurdere, hvordan kunderne skal prioriteres i hverdagen? Ofte ender sælgerne med at bruge det meste af deres tid på nye kunder eller kunder, som er utilfredse. Men ved du hvilke, der har størst værdi for virksomheden og mindst lige så vigtigt, hvilke kunder der oplever størst værdi i samarbejdet med din virksomhed?

Hvis du ikke har overblik over, hvordan kunderne skal prioriteres, er konsekvenserne at:

  • De "vigtige" kunder ikke får den fornødne opmærksomhed
  • Sælgerne er unødigt lang tid om at gennemføre et salg
  • Tiden bruges på aktiviteter, som ikke tilfører optimal værdi
  • Kunderne oplever manglende relevans i dine sælgeres budskaber

Få overblik over hvilke kunder der er de mest værdifulde

Loyalty Group kan give dig viden om, hvilke kunder, der er mest værdifulde for virksomheden. Det vil sige viden om, hvilke kunder der er mest tilfredse, køber mest hos din virksomhed, har planer om at købe mere i fremtiden og samtidig er med til at tiltrække nye kunder. Med denne viden har du overblik over, hvilke kunder, sælgerne skal arbejde på at udvikle og fastholde og hvilke kunder, de skal bruge mindst mulig tid på i hverdagen.

Styrk kundernes loyalitet og øg din omsætning

Ved at sikre, at dine sælgere bruger tiden på de rigtige kunder og målretter deres budskaber, kan du sikre, at kunderne oplever øget værdi i samarbejdet. En styrket værdioplevelse hos kunderne skaber øget tilfredshed og loyalitet - og bidrager positivt til omsætningen. Samtidig kan du reducere omkostninger ved at undgå, at sælgerne bruger tid og ressourcer på aktiviteter, som ikke tilfører virksomheden optimal værdi.

Vil du vide mere

Læs mere om, hvilke udfordringer, vi kan hjælpe salgsafdelingen med.

Kontakt Loyalty Group på tlf. 7025 2627, hvis du gerne vil mere om vores løsninger, hvor analyser og rådgivning går hånd i hånd. 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet