What Great Brands Do

What _great _brands _do2- A Guide to Creating Profitable Customer Relationships

Anmeldelse af Anja Thielsen Valentino, Loyalty Group

Forfatter: Denise Lee Yohn
Forlag: Jossey-Bass
Udgivet: 2014
Antal sider: 262 (Hardcopy)
Sprog: Engelsk

Bogen kan bl.a. købes på Amazon.com

Derfor skal du læse bogen

Hvad skaber et succesfuldt brand, og hvad har stærke brands til fælles - Ikke mindst med kundernes øjne? Det er netop fokus i bogen "What Great Brands Do".

Research påpeger, at kun få virksomheder egentlig praktiserer brandopbygning på den måde,som succesfulde brands gør det. Ifølge bogen afslører en analyse af marketingledere, at 64% oplever, at deres brand ikke påvirkede de beslutninger, der blev truffet i og for virksomheden.

To tredjedele af alle virksomheder hælder millioner af dollars i marketing, uden at deres forretningsstrategi er blevet overensstemt med de brandværdier, som der skal kommunikeres. Resultatet heraf er, at hele forretningsværdien af disse brands ikke bliver realiseret.

"What Great Brands Do" vil gerne ændre dette ved at ændre den måde, ledere tænker på, når det kommer til brandopbygning. Bogen er et "must" for enhver leder, som gerne vil sikre, at virksomhedens brand og aktiviteter som helhed skaber et fundament for virksomhedens fremadrettede vækst og markedsposition ud fra et fokus på kunderne. 

Hovedkonklusioner fra bogen

Profitable virksomheder blændes i dag ofte af deres egen succes og tager deres brandfordele for givet. Dette problem bør løses, mens virksomheden er "rask" og ikke først, når den er "syg"!

"What Great Brands Do" beskriver, hvordan så forskellige virksomheder såsom IKEA, Nike, Virgin, Chipotle og Starbucks har benyttet deres exceptionelle brandplatform som et ledelsesværktøj til at vækste og påvirke virksomheden som helhed. Succeshistorierne sætter Brand Management i et nyt perspektiv som et strategisk ledelsesværktøj til at opnå en "larger-than-average"-profit.

"What Great Brands Do" beskriver, hvordan succesfulde brands afhænger af en "Brand as business" -ledelsestilgang til at vækste og opnå succes på trods af krævende markedsforhold - uafhængig af størrelsen på marketingsbudgettet. Denise Lee Yohn giver hendes bud på, hvad succesfulde brands har til fælles og sammenfatter deres brandtilgang i syv vejledende principper:

  1. Great brands start inside
  2. Great brands avoid selling products
  3. Great brands ignore trends
  4. Great brands don't chase customers
  5. Great brands sweat the small stuff
  6. Great brands commit and stay committed
  7. Great brands never need to "give back"

Disse grundlæggende principper er understøttet af et ottende princip kaldet "Brand as business", som integrerer principperne for at skabe vækst i en 3-trins implementeringstilgang: culture, planning og execution.

Ifølge Denise Lee Yohn, bør en virksomhed klart beslutte, kommunikere og implementere brandet som en driver i alle aspekter af virksomheden. Brandopbygning bør gå fra at være en strategisk funktion til at være en orkestrerende funktion - fra at vise retningen til at facilitere implementering på tværs af alle funktioner og interessenter.

Topledelsen bør pleje og dyrke en kultur som differentierer virksomheden, skaber værdi ud over det enkelte produkt og etablerer et værdifuldt bånd med kunderne. 

Vurdering af bogen

Virksomheder drukner nærmest i muligheder i dag. Sociale medier dominerer kommunikationsstrømme, den teknologiske udvikling og nye platformsmuligheder, gør at et strategisk fokus på, hvad der i virkeligheden er værdiskabende for kunderne og profitabelt for virksomheden er vigtigere end nogensinde.

Denise Lee Yohn giver hendes bud på, hvordan virksomhederne kan sikre dette og adskille "the best from the rest" via hendes "Brand as Business"-tilgang og sine syv principper.

Efter min mening giver hendes principper god forretningsmæssig mening og et fint perspektiv på, hvordan virksomheder kan agere målrettet og kundeorienteret på et globalt marked med skærpet konkurrence om de samme kunder.

Spørgsmålet om, hvad det er der i virkeligheden kan differentiere virksomheden i forhold konkurrenterne og skabe værdi i kundernes øjne, er i høj grad relevant. Denise Lee Yohn beskriver, hvordan virksomhederne kan skabe grundlaget for en emotionel relation og identitetstilknytning til kunden, som får kunderne til at spendere ekstra og føle sig som værdifulde interessenter.

Bogen kan benyttes som en håndbog til brandopbygning - Eller måske rettere et strategisk ledelsesværktøj, der kan sikre en fælles retning og implementerende tilgang for virksomheden baseret på best practices. Det gir mening - Ikke mindst for kunderne!

"Sometimes the best strategic decision is not what to do, but what NOT to do!" konkluderer Denise i bogen - jeg kunne ikke være mere enig! 

Vurdering: 5 stjerner ud af 7.

Boganmeldelser5

Tilbage til boganmeldelser

 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet