AutoIndex accelererer stadig

Interessen for AutoIndex har igen i år været massiv, og nye samarbejder er startet med importører fra både Danmark, Sverige og Norge.

AutoIndex er ubestridt Skandinaviens største bilundersøgelse blandt private bilejere, og interessen fra importørerne i Danmark, Sverige og Norge er stigende. I år har blandt andre BMW Nordic, Ford Danmark, Mitsubishi Sverige og Opel i Sverige og Norge valgt at starte nye og omfattende samarbejder med os omkring AutoIndex resultater og relateret rådgivning.

Importører ønsker inspiration og rådgivning

AutoIndex er blevet et vigtigt værktøj for importørerne til at følge udviklingen i bilejernes tilfredshed og loyalitet over tid. Vi ser desuden en klar tendens til, at flere importører ønsker hjælp til at tolke resultaterne fra AutoIndex og rådgivning omkring, hvordan kundeloyaliteten og salget kan øges. Lars Jepsen, Research Manager hos Loyalty Group, siger om udviklingen:

"Vores opgave er ikke bare at levere tal fra undersøgelsen men i høj grad også at hjælpe med at tolke tallene og komme med konkrete anbefalinger. Det er en sund udvikling, som viser, at importørerne ønsker at arbejde seriøst med at styrke bilejernes loyalitet."

AutoIndex er et vigtigt styringsværktøj

Mere end 86.000 private bilejere deltog i AutoIndex 2011 og tallet har været stigende hvert år. Bilejerne giver deres mening til kende om blandt andet deres bilmærke samt deres oplevelser med både forhandler og værksted. Undersøgelsen er blevet gennemført siden 2001 og omfatter 25 bilmærker fra Danmark, Sverige og Norge.

Læs mere om AutoIndex her

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet