CMO Index 12 er skudt i gang

Så er det igen blevet tid til at tage temperaturen på de danske marketingafdelinger med CMO Index 12. Deltag i undersøgelsen og vær med til at placere Marketing på Danmarkskortet.

Formålet med CMO Index er at få et aktuelt billede af udfordringer, tendenser og fokusområder i de danske marketingafdelinger. Det er nu tredje gang vi gennemfører undersøgelsen, og det bliver derfor interessant at se, hvorledes tendenserne har rykket sig.

Nyt tema: Sociale medier og apps

Som noget nyt i år indeholder CMO Index et nyt afsnit med temaet "Sociale medier og apps". Det er to absolut højaktuelle emner, og vi ser derfor frem til at se, hvordan de danske marketingafdelinger håndterer arbejdet med disse medier.

Ny samarbejdspartner

Vi gennemfører igen i år CMO Index i samarbejde med Responsive, SAS Institute og Copenhagen Business School og byder desuden Post Danmark velkommen som ny samarbejdspartner.

Din mening er vigtig for os

Dine input er vigtige, fordi marketingafdelinger og marketingfolk ikke er ens. Du har måske øje for nogle særlige udfordringer, fordi du sidder i netop din stol. Vi håber derfor, du vil bruge de ca. 10-15 minutter, det tager at deltage i undersøgelsen.

Deltag og kom til gratis seminar

Som tak for hjælpen får du mulighed for at modtage et gratis eksemplar af CMO Index 11 rapporten, som du kan anvende som inspiration i dit marketingarbejde. Du vil også være en af de første, der bliver informeret om resultaterne og inviteret gratis med til et seminar om CMO Index 12.

Læs mere om CMO Index her

Deltag i undersøgelsen her

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet