BrancheIndex skaber troværdig markedsføring

Flere virksomheder vælger at anvende resultater fra vores årlige BrancheIndex-undersøgelser i deres markedsføring. Waoo, BMW, Toyota og Telmore er blandt de virksomheder, som har valgt at bringe kundernes holdninger frem i rampelyset.

Denne sommer kunne man møde Telmore på stranden med skilte påtrykt ordene "Få Danmarks bedste dækning her". Besøger du Telmores hjemmeside, er det stadig et af de gennemgående budskaber, og det er ikke tilfældigt.

Telmore-reklameKundernes holdning frem i rampelyset 

BrancheIndex Mobil 2012 slår fast, at Telmore er selskabet med den bedste dækning - ifølge kunderne. Dorte Tandrup Eilsø, marketingchef i Telmore, er ikke i tvivl om, at det har stor værdi at synliggøre kundernes tilfredshed i markedsføringen. Hun uddyber:

- For Telmore vil det altid være kundernes opfattelse af os som selskab, der er afgørende. Resultaterne fra BrancheIndex er værdifulde, netop fordi de viser, hvordan vi klarer os i forhold til andre mobilselskaber - set med kundernes øjne. Og det skaber selvfølgelig en troværdighed i vores markedsføring, at en stor uvildig undersøgelse slår fast at Telmore af kunderne opfattes som selskabet med den bedste dækning.

Også Toyota har valgt at anvende resultater fra BrancheIndex (AutoIndex) i deres markedsføring både på deres hjemmeside og i en række avisannoncer med overskrifter som "Toyotas værksteder har haft Danmarks mest tilfredse kunder, lige siden oktan 95 steg til 6,64 kr."

Toyota-banner

BrancheIndex som benchmark

Dette er blot et par eksempler på, hvordan virksomhederne anvender BrancheIndex-resultater aktivt til at skabe troværdighed i deres markedsføring. Mikkel Korntved, adm. direktør i Loyalty Group kommenterer:

- BrancheIndex er oprindeligt tænkt som et værktøj til benchmark i de forskellige brancher, som giver virksomhederne mulighed for at se, hvordan de klarer sig i forhold til konkurrenterne. Det er interessant at se, at BrancheIndex udover at være et udviklingsværktøj også bidrager til at styrke virksomhedernes markedsføring.

En årlig temperaturmåling af loyaliteten

Loyalty Group afdækker hvert år udviklingen i danskernes tilfredshed og loyalitet indenfor forskellige brancher. Du er velkommen til at kontakte researchkonsulent Nitin Ruparelia på e-mail eller telefon +45 7025 2627 hvis du vil vide mere om resultaterne i netop din branche.

Læs mere om BrancheIndex her



Se presseomtale af BrancheIndex her

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet