Brian Maach – ny konsulent hos Loyalty Group

Brian Maach er netop startet som konsulent hos Loyalty Group. Han skal fremover støtte vores kunder i arbejdet med at komme fra tal til handling og styrke kundeloyaliteten. Han svarer her på spørgsmål og om sin baggrund, erfaring og kompetencer.

Hvad har du beskæftiget dig med tidligere?

- Jeg har en baggrund som CSI-ansvarlig hos Peugeot i Danmark og Sverige. Her har jeg haft ansvaret for udvikling af kundetilfredshed- og loyalitet. Jeg har arbejdet med at styrke kvaliteten af de kundevendte processer i blandt andet vores kundecenter og hos vores forhandlere.

Hvilke faglige kompetencer vil du fremhæve?

- Jeg har stor praktisk erfaring med at udvikle kundeloyalitet og ved, hvordan man tager skridtet fra tal til handling. En stor del af arbejdet består i at tolke på analyseresultater og omsætte dem til konkrete handlingsplaner i virksomheden.

Hvordan vil du beskrive dine personlige styrker?

- En af mine styrker er, at jeg er struktureret og god til at se sammenhænge og udviklingsmuligheder. Det er en klar fordel, når jeg skal omsætte analyseresultater til konkrete anbefalinger.

Hvorfor valgte du jobbet hos Loyalty Group?

- Jeg har først og fremmest valgt jobbet, fordi jeg synes, det er spændende at arbejde videre med udvikling af kundeloyalitet. I mine øjne er loyale kunder en vigtig del af det at drive forretning og overleve på lang sigt. Jeg har desuden samarbejdet med Loyalty Group gennem en årrække og ved derfor, hvad de står for.

Hvordan vil du beskrive din rolle hos Loyalty Group?

- Jeg kommer primært til at fungere som projektleder og rådgiver i forhold til Loyalty Groups kunder. Mit fokus er på at skabe handling og resultater ude i virksomhederne, og her vil jeg trække på min egen praktiske erfaring.

Hvad kan du bidrage med i forhold til vores kunder?

- Igen vil jeg fremhæve min praktiske erfaring. Jeg har siddet i samme situation og med de samme udfordringer som mange af de kunder, jeg møder. Jeg kan blandt andet rådgive dem omkring, hvordan de sikrer opbakning og motivation til loyalitetsprojekterne internt i organisationen.

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet