Næstved Storcenter vil styrke de butiksansattes tilfredshed

Næstved Storcenter ønsker at skabe en stærk fælles kultur blandt butikkerne i centeret. Loyalty Group skal derfor stå for en større undersøgelse af de ansattes holdning til centeret.

Loyalty Group spørger blandt andet de ansatte, om de kan genkende sig selv i centerets vision og værdier, og om centeret lever op til dem. Svarene giver ledelsen mulighed for at planlægge konkrete tiltag for at styrke kulturen og de ansatte tilfredshed med centeret. Charlotte Schwartzlose, centerchef i Næstved Storcenter uddyber:

"De ansatte skal kunne genkende sig selv i vores vision og værdier og opleve, at vi lever op til dem i hverdagen. Hvis der er et "gap" mellem det vi kommunikerer og det, de ansatte oplever, inviterer vi de ansatte til dialog om, hvad vi kan gøre for at styrke den fælles kultur."

Værdi og viden som kan anvendes i praksis

Næstved Storcenter har gennem flere år samarbejdet med Loyalty Group om at styrke kundernes tilfredshed. Nu er fokus vendt mod de ansatte, og Charlotte Schwartzlose er ikke i tvivl om, at Loyalty Group bidrage til at skabe værdi for centeret. Hun siger om samarbejdet:

"Vi har samarbejdet med Loyalty Group gennem flere år og kender deres måde at arbejde på. Vi har derfor fuld tillid til, at de kan skabe værdi for os. De leverer altid brugbar viden, som kan anvendes i praksis og følger op med målrettede anbefalinger og rådgivning."

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet