Resultater fra AutoIndex 2012 er klar

Loyalty Group har gennemført AutoIndex 2012, og præsenterer i disse dage resultaterne for importører og forhandlere i hele Skandinavien.

Autoindex 2012AutoIndex har i 10 år taget temperaturen på skandinaviske bilejeres loyalitet overfor deres bilmærke og oplevelse af bilen, forhandleren og værkstedet. Undersøgelsen er den mest omfattende af Loyalty Groups brancheundersøgelser med 27 forskellige bilmærker og mere end 70.000 besvarelser årligt.

Styrket kundeoplevelse i bilbranchen

Mere end 73.000 bilejere har givet deres dom i årets AutoIndex undersøgelse. Samlet set er BMW i Danmark og Lexus i Sverige og Norge blevet kåret som de store vindere. Ifølge bilejerne, formår de at sikre en god oplevelse hele vejen fra forhandleren til værkstedet. Ser man på tværs af resultaterne de sidste 10 år, er det tydeligt at branchen som helhed er blevet bedre til at indfri kundernes forventninger.

Læs også artiklen "AutoIndex: 10-års succeshistorie" her

AutoIndex som styringsværktøj

AutoIndex bliver gennemført sammen med NAF i Norge, Vi Bilägare i Sverige og FDM i Danmark og er blevet en standard i branchen. Importørerne anvender resultaterne til at vurdere og optimere deres indsats i forhold til konkurrenterne på markedet. Loyalty Group besøger i disse dage importører i hele Skandinavien for at præsentere resultaterne og rådgive omkring konkrete indsatser, som kan styrke bilejernes oplevelse.

Læs hvad pressen har skrevet om AutoIndex her

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet