Arbejdernes Landsbank vinder Loyalty Award

Arbejdernes Landsbank vinder en Loyalty Award i 2013 på baggrund af deres loyalitetsresultater i Loyalty Groups undersøgelse BrancheIndex Bank 2013.

Loyalty Group belønner hvert år virksomhederne med de mest loyale kunder i deres branche med en Loyalty Award. Prisen bliver uddelt på baggrund af virksomhedernes loyalitetsresultater i årets BrancheIndex.

BrancheIndex Bank 2013 viser, at Arbejdernes Landsbank igen topper som banken med de mest loyale kunder i 2013 med et loyalitetsindeks på 72 (figur 1). Kommunikations- og Marketingdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund, siger om placeringen:

- Prisen bekræfter os i, at vores rådgivere, der hver dag møder kunderne og yder ansvarlig rådgivning, gør det, der skal til, for at kunderne bliver tilfredse og bliver hos os i mange år. Vi er stolte og samtidig ydmyg over for vores kunders tillid og vil følge resultaterne i BrancheIndex Bank-undersøgelsen fremadrettet, så vi kan blive endnu bedre til at servicere vores kunder.

BrancheIndex Bank 2013Figur 1: Loyalitetsindeks blandt banker (indeks 0-100, baseret på kryds af loyalitetsspørgsmål med 1-7 svarskalaer)

Pension, forsikring og dagligvarer er de næste brancher, hvor der vil blive uddelt Loyalty Awards. Resultaterne fra årets BrancheIndex bliver offentliggjort i relevante medier og i Loyalty Groups nyhedsbrev LoyaltyNews.

Prisuddeling og inspiration den 20. november

Arbejdernes Landsbank modtager deres Loyalty Award på Loyalty Groups konference "Best in Class - Unik på kundeloyalitet" den 20. november. Konferencen byder desuden på inspiration til arbejdet med kundeorientering fra succesfulde danske og internationale virksomheder.

Læs mere om konferencen


Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet