Nasdaq OMX sætter nu kundefokus på agendaen

Nasdaq OMXNasdaq OMX er et børshandelsselskab, som ejer og driver børser over hele verdenen. Virksomheden har de seneste år oplevet en stigende konkurrence og har derfor sat øget kundefokus på agendaen.

Nasdaq OMX København, også kendt som Københavns Fondsbørs, har gennem de seneste 5 år gennemgået en udvikling fra et monopol inden for børshandel til en salgsorganisation med en bred pallette af produkter. Virksomheden konkurrerer nu på lige fod med andre børser og fokus på kunderne er derfor blevet vigtigere end nogensinde. HR Director, Maria Frandsen i Nasdaq OMX uddyber:

- Vi er en del af en stor international virksomhed, som er siloopdelt. Lokalt arbejder vi siloopdelt i en matrixorganisation, og derfor er det endnu vigtigere at samarbejde på tværs og udnytte viden om vores kunder, så vi kan skabe øget kundefokus og -loyalitet. Dette gælder både interne og eksterne kunder.

Medarbejderne skal kunne se værdien

Nasdaq OMX København har valgt at samarbejde med Loyalty Group om at sætte kundefokus på agendaen. Loyalty Group har blandt andet stået i spidsen for en teambuilding-workshop med alle virksomhedens medarbejdere. Formålet var at synliggøre værdien af et øget kundefokus og afdække konkrete indsatser for at styrke kundeloyaliteten. Adm. direktør i Loyalty Group Mikkel Korntved siger om Loyalty Groups rolle:

- Vores vigtigste opgave var at få målet om et øget kundefokus forankret hos medarbejderne. De skulle kunne se værdien i at sætte kunderne i centrum og forstå, hvordan de konkret kan gøre en forskel i det daglige arbejde.

Kundefokus på ledelsens agenda

Loyalty Group har desuden afholdt en videokonference for ledere og specialister i en række forskellige lande i forbindelse med NASDAQ OMX´s Global Mentoring-Program. Her var fokus på det strategiske arbejde med kundeloyalitet og det økonomiske udbytte. Deltagerne havde mulighed for at gå i dialog og stille uddybende spørgsmål til Loyalty Group. Maria Frandsen siger om samarbejdet med Loyalty Group:

- Vi har haft et meget godt samarbejde med Loyalty Group og har fået positive tilbagemeldinger fra både medarbejdere og ledelse. Medarbejderne samt ledelsen arbejdede på teambuilding-dagen med nogle konkrete tiltag, som de med det samme kunne gå ud og implementere uden de store omkostninger. Fokus på øget kundeloyalitet har skabt et fælles mindset hos vores medarbejdere.

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet