Stigende loyalitet blandt danske bankkunder

Der er generelt stigende loyalitet blandt de danske bankkunder, men ser man på de enkelte banker, er der stor forskel på, hvor mange kunder, der overvejer at skifte bank. Det viser de dugfriske resultater fra Loyalty Groups undersøgelse BrancheIndex Bank 2013.

3900 bankkunder har deltaget i BrancheIndex Bank 2013 og vurderet deres bank på centrale områder som markedsføring, produkter og klagehåndtering.

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på andelen af kunder, som overvejer at skifte bank inden for nærmeste fremtid. Hele 20 procentpoint imellem Arbejdernes Landsbank i toppen og Danske Bank i bunden (figur 1). Mikkel Korntved, adm. direktør i Loyalty Group siger om resultaterne:

- Dette viser med al tydelighed, hvilken betydning fokus på kundeloyalitet har. Hvis man omsætter det til reelle kroner og ører, kan man se, hvilken betydning det har for bundlinjen. Hertil kan man tillægge den lavere tilgang af nye kunder og de færre anbefalinger, som er en naturlig følge af illoyale kunder.

BrancheIndex Bank 2013 Figur 1: Hvis du i dag skulle vælge din fremtidige bank, hvor sandsynligt er det da, at du igen ville vælge din nuværende bank? (indeks 0-100, omregnet fra en 1-7 svarskala)

Stor interesse for BrancheIndex Bank 2013

Resultaterne fra BrancheIndex Bank 2013 har mødt stor interesse fra de danske banker og fra pressen. Undersøgelsens resultater er blandt andet blevet omtalt i Berlingske og Børsen. Du er velkommen til at kontakte researchkonsulent Nitin Ruparelia på e-mail nr@loyaltygroup.dk eller telefon +45 7025 2627 for mere information om BrancheIndex Bank 2013.

Se presseomtale af BrancheIndex Bank

 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet