Telmore og Waoo! er de første vindere af en Loyalty Award

Loyalty AwardLoyalty Group har i en årrække identificeret virksomhederne med de mest loyale kunder i forskellige brancher. Nu uddeler Loyalty Group også en pris til virksomhederne. Telmore og Waoo! er de første, der har modtaget en Loyalty Award for deres arbejde med kundeloyalitet.

Loyale kunder er en afgørende men ofte overset konkurrenceparameter. Loyalty Group ønsker derfor at anerkende de virksomheder, der har opnået de bedste resultater på kundeloyalitet  i vores årlige BrancheIndex.

Telmore og Waoo! er de første vindere på kundeloyalitet

Telmore og Waoo! er de første vindere af en Loyalty Award i mobil- og internetbranchen. Loyalty Group har uddelt prisen på baggrund af deres loyalitetsresultater i BrancheIndex Mobil og BrancheIndex Internet 2013.

 Thomas Wandahl, adm. direktør i Telmore,  siger:

 - Det er helt afgørende for TELMORE at bevare vores position som det teleselskab, der har danmarks mest tilfredse kunder. Vi er derfor meget stolte af at modtage en Loyalty Award. Kernen i vores forretning - og det der virkelig differentierer os fra mange af vores konkurrenter - er vores evne til at møde vores kunders behov. En Loyalty Award vidner om at vores konstante fokus på kundetilfredshed har båret frugt. Vi følger derfor løbende resultaterne i BrancheIndex for at få indsigt i, hvordan vi klarer os kundernes øjne.

Ole Herstal, markedsdirektør i Waoo!,  siger:

- Uddelingen af Loyalty Award er baseret på, hvad kunderne mener om os, og prisen er derfor vigtig for os. Den er et bevis på, at vi lever op til kundernes forventninger og leverer et produkt, som de er meget tilfredse med. Vi er stolte af for andet år i træk at være den internetudbyder med de mest loyale kunder og at vores kunder, i langt højere grad end det gør sig gældende hos andre internetkunder, vil anbefale deres internetudbyder til venner og familie.

Flere virksomheder kan se frem til en Loyalty Award

Loyalty Award vil blive uddelt hvert år i en række forskellige brancher. I 2013 vil prisen blive uddelt indenfor brancherne:

Få mere information om Loyalty Award

Vinderne bliver løbende offentliggjort på vores hjemmeside www.loyaltyaward.dk. Hvis du vil vide mere om Loyalty Award er du velkommen til at kontakte researchchef Lars Jepsen på e-mail lj@loyaltygroup.dk eller telefon 70 25 26 27.

 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet