CBB Mobil har mobilbranchens mest loyale kunder

CBB Mobils kunder oplever at få mest værdi for pengene og er samtidig de mest loyale i branchen. Det viser Loyalty Groups undersøgelse BrancheIndex Mobil 2014.

CBB Mobil topper som selskabet med de mest loyale mobilkunder i 2014 og har dermed genvundet positionen fra 2012 (figur 1).

Telenor er stadig at finde i bunden af skalaen, men dog med en pæn fremgang fra sidste år. 

Loyalitet i følge BrancheIndex Mobil 2014
Figur 1: (loyalitetsindeks 0-100, baseret på kryds af loyalitetsspørgsmål med 1-7 svarskalaer) 

CBB Mobil giver også mest værdi for pengene

CBB Mobil ligger også i toppen som det selskab, hvor kunderne oplever at få mest værdi for pengene (figur 2).

Resultaterne er baseret på svar fra de 2900 privatkunder, som har vurderet deres mobilselskab i BrancheIndex Mobil 2014.

Værdi for pengene i følge BrancheIndex Mobil 2014
Figur 2: (indeks 0-100, omregnet fra en 1-7 svarskala)

Forandringer stiller krav til mobilselskaberne

Der er sket store forandringer i mobilbranchen det sidste års tid: Telmore er lukket som selvstændigt selskab, Onfone er blevet lagt sammen med Yousee og M1 er blevet en del af Fullrate. 

Forandringerne stiller ifølge Mikkel Korntved, seniorrådgiver i Loyalty Group, krav til mobilselskaberne:

- Kunderne vil ofte vurdere deres mobilselskab lavere, hvis det gennemgår en større forandring set med deres øjne. Selskaberne har derfor en vigtig opgave i at vise deres kunder, at de stadig står for det samme på trods af navneskifte, sammenlægninger eller lignende.

Mere information om BrancheIndex Mobil 2014

Resultaterne fra BrancheIndex Mobil 2014 har blandt andet været omtalt på business.dk den 12. juni. 

Kontakt researchchef Lars Jepsen på e-mail lj@loyaltygroup.dk eller telefon 70252627 for mere information om resultaterne. 

Se presseomtale af BrancheIndex Mobil 2014

 



 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet