Danskerne foretrækker netbanken

En brugervenlig netbank er noget af det, som danskerne lægger størst vægt på, når de skal vælge bank. Det viser resultaterne fra BrancheIndex Bank 2014.

Hvis du skulle skifte bank i dag, hvad ville være de 3 vigtigste ting for dig? Det spørgsmål er blevet besvaret af i alt 4600 kunder i undersøgelsen BrancheIndex Bank 2014 (figur 1). 

BrancheIndex Bank 2014Figur 1: Hvis du skulle skifte bank idag, hvad ville være de 3 vigtigste ting for dig?

Brugervenlig netbank ligger nr. to på listen, hvilket er et udtryk for, at bankkunderne i høj grad ordner deres banksager selv på nettet . 46 % af kunderne svarer, at de foretrækker at benytte netbank til deres bankforretninger frem for personlig betjening i filialen (figur 2).

BrancheIndex Bank 2014Figur 2: Jeg foretrækker at benytte netbank til mine bankforretninger frem for personlig betjening i min filial

Den personlige rådgivning er også vigtig

Bankkunderne er dog ikke klar til helt at slippe deres fysiske bankfilial. Nummer tre og fire på listen er en god bankrådgiver og en filial i nærområdet.  Et tegn på, at kunderne stadig ønsker muligheden for personlig betjening.

- Bankkunder kan i høj grad varetage deres daglige gøremål via netbanken, men de ønsker ikke helt at slippe deres filial eller rådgiver. Det er derfor vigtigt, at bankerne finder den rette balance i forhold til, hvad kunderne selv ønsker at varetage, og hvad de ønsker rådgiverens vejledning til, siger Mikkel Korntved, adm. direktør i Loyalty Group.

Mobilbank vejer ikke tungt hos kunderne

Brugervenlig mobilbank ligger længere nede på listen, hvilket tyder på, at kunderne ikke helt har taget løsningen til sig endnu. Måske fordi mulighederne stadig er begrænsede i forhold til dem, man kan finde på netbanken.

Kunderne er også blevet spurgt, om de kunne finde på at skifte bank på grund af bedre mobilløsninger i en anden bank. Her er svaret klart; hele 80 % svarer nej til spørgsmålet.

Få mere information om BrancheIndex Bank

Resultaterne fra BrancheIndex Bank 2014 har blandt andet været omtalt på Business.dk den 10. januar. Kontakt researchchef Lars Jepsen på e-mail lj@loyaltygroup.dk eller telefon 0252627, hvis du vil vide mere om resultaterne.

Se presseomtale af BrancheIndex Bank

 


Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet