BMW topper igen i årets AutoIndex 2015

De danske bilejere bliver fortsat mere tilfredse med deres bilmærke. BMW opnår rekordscore i årets AutoIndex som bilmærket med de mest tilfredse og loyale ejere.

Den gennemsnitlige tilfredshed blandt de danske bilejere er steget nærmest hvert eneste år, siden Loyalty Group gennemførte den første AutoIndex-undersøgelse i 2003. Gennemsnitligt flytter bilmærkerne sig med 1,7% i forhold til sidste år. Mitsubishi flytter sig dog mest med hele 5%.

AutoIndex 2015

- Vi opfatter klart udviklingen i bilejernes øgede tilfredshed som noget, der fremover vil medvirke til øgede forventninger fra bilejernes side. Det stiller til stadighed højere krav til bilmærkerne og til den samlede oplevelse af bilen. Ikke kun bilens fysiske kvaliteter og salgsoplevelsen, men hele kunderejsen, udtaler Lars Jepsen, researchchef og seniorkonsulent i Loyalty Group

BMW opnår rekordscore i årets AutoIndex

BMW scorer 897 indekspoint ud af 1000 mulige i året AutoIndex-undersøgelse, og det er den hidtil højeste score. Det er 7 point mere end sidste år og nok til at vinde førstepladsen på trods af, at de procentvis kun har rykket sig 0,8% sammenlignet med gennemsnittet på 1,7%. På anden- og tredjepladsen følger Mercedes-Benz og Audi med henholdsvis 890 og 883 indekspoint.

BMW placerer sig derudover øverst på kundeloyalitet i årets AutoIndex-undersøgelse og vinder dermed en Loyalty Award for de mest loyale danske bilejere i 2015 for femte år i træk.

- Vi er stolte over resultatet og ser det som en blåstempling af vores målrettede indsats for konstant at forbedre kundeorienteringen hos både forhandlere, serviceværksteder og internt hos BMW Danmark. Vi vil gerne sige stor tak til de mange kunder, som for fjerde år i træk har peget på os som vindere af AutoIndex, og vi kan garantere, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at fortsætte den positive udvikling, siger Jan Askholm, adm. Direktør hos BMW i Danmark. 

Toyota vinder dog, når det kommer til vurdering af værksted og service og indtager en klar førsteplads på 920 indekspoint efterfulgt af Suzuki og Honda.

Baggrund om AutoIndex

Analysen består af knap 120 spørgsmål, hvor bilejeren skal forholde sig til bilen ud fra tre perspektiver: bilen i sig selv, forhandleren og værkstedet. Resultaterne er udregnet på basis af mere end 31000 danske bilejeres vurdering af blandt andet:

  • Bil og køreegenskaber (vægter 40 %)
  • oplevelser ved køb af bil  (vægter 20 %)
  • service af bil på værksted  (vægter 20 %)
  • loyalitet overfor bilmærket (vægter 20 %).

Kontakt researchchef Lars Jepsen på e-mail lj@loyaltygroup.dk eller telefon +45 7025 2627, hvis du vil vide mere om AutoIndex.

Læs mere om AutoIndex

 

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet