Dialogkonferansen 2015: Content Marketing og Going Digital er nøglen til øget kundeværdi

Med 540 deltagere var Dialogkonferansen i Strømstad i år større end nogensinde og deltagerne ankom både i bil, bus, fly, helikopter og på cykel. Budskabet var klart: Nøglen til øget kundeværdi og ROMI ligger i den rette viden om kunderne, relevant kommunikation, og evnen til at imødekomme kunderne på nye digitale platforme.

DialogkonferansenDialogkonferansen 2015 bestod af 3 dages tætpakket program med toneangivende talere fra Skandinavien, Storbritannien og USA, hvor de nyeste internationale tendenser indenfor målrettet kundedialog og kundeorientering var i fokus - Ikke mindst hvordan best in class-virksomheder skaber tatoveringsværdige kunderelationer og brands. Content Marketing og Going Digital var i centrum!

Konferencen bød på  internationale workshops og foredrag fra blandt andet Nike, Starbucks, Innocent Drinks Playboy, OBH Nordica, MGM, Samsung, Air France, KLM og Harley Davidson.

De gode historier smitter af på brandet

Content Marketing var på agendaen på den årlige konference i Strømstad. Marketing er ikke længere alene en kommunikationsdisciplin. Det afgørende er, at formå at informere og levere relevant og rettidigt 'content' til kunderne, som genererer interesse, involvering og øget kundeværdi. Det smitter positivt af på brandet og skaber øget loyalitet og ROMI. Med andre ord så er viden om det, der interesserer kunderne afgørende vigtigt, da det reflekterer positivt tilbage på produktet/ydelsen og brandet og medvirker til øget lønsomhed.

Dan Germain, Head of Brand & Creative hos Innocent Drinks, pointerede, at det handler om 'The Circle of Good', som starter hver dag, når man vælger sin drink ved køledisken. Innocent Drinks har fokus på at fortælle de gode historier, som er en del af 'The Circle of Good". F.eks. går 10% af indtjeningen til folk, som har mere brug for det. Innocent Drinks fortæller og deler historier om mennesker fra Uganda og Peru hvis liv har ændret sig markant grundet projektet - og det giver anderkendelse, som smitter positivt af på brandet!

Going Digital

Et andet vigtigt tema på konferencen var brug af den rette teknologi f.eks. i form af APPs, social media og kundestyrede IT-platforme. Det handler om, at møde kunderne, hvor de er og sikre optimal kundeværdi.

Nye teknologiske platforme og ændret brugeradfærd gør, at virksomheder mere end nogensinde har bedre muligheder for at imødekomme kunderne relevant, rettidigt, bekvemt og informativt. Dette betyder dog ikke, at det kreative element skal elimineres til fordel for en 100 % teknologidrevet kundedialog. I en teknologidrevet verden er det nemlig vigtigere end nogensinde samtidig, at have fokus på "Back to Basic" og sikre en personlig kundekontakt.

De kommende år må vise, om virksomhederne formår at identificere og udnytte nye digitale muligheder og imødekomme kundernes behov, adfærd og rutiner.  Digitale platforme spiller en stadig større rolle i kundernes hverdag - og ønsker virksomheder at skabe øget kundeværdi, er dette et afgørende element at få fokus på.

Artikler

Hent inspiration i
vores artikelarkiv.

 

Research

Læs om vores egne undersøgelser.

 

LoyaltyNews

Få inspiration til
øget kundeloyalitet