BrancheIndex™ Internet
Danske internetselskabers kundeloyalitet i 2022
Loyalty Group gennemfører hvert år BrancheIndex™ Internet for at afdække danskernes tilfredshed med, og loyalitet overfor deres internetselskab.
Undersøgelsen giver de danske internetselskaber en unik mulighed for at se, hvordan de klarer sig i forhold til konkurrenterne.
BrancheIndex™ Internet vurderer internetselskaberne på centrale områder som:
- Produktkvalitet
- Servicekvalitet
- Værdi for pengene
- Image
- Samfundsansvar
- Klagehåndtering
- NPS
- Loyalitetsindex
Resultatet fra den seneste BrancheIndex™ Internet undersøgelse, i april 2022, giver for 11. gang i træk Waoo den højeste placering, blandt de deltagende internetselskaber. Waoo formår derved at fastholde sin position, som internetselskabet med de mest loyale kunder.
Ud over resultater for LoyalitetsIndex™, bidrager dette års undersøgelse med viden om 5480 internetkunders vurdering af deres internetselskab, på centrale områder såsom Produkt- og Servicekvalitet, Image og Værdi for pengene.
Waoo fortsat frontløber
På de tre øverste podiepladser ser vi først Waoo, på den næsthøjeste skammel står Hiper, og på tredjepladsen er det en ny deltager i undersøgelsen, Fastspeed.
Figur 1: Loyalitetsindeks (indeks 0-100, baseret på kryds af loyalitetsspørgsmål med 1-7 svarskalaer). Gennemsnit er udregnet på basis af den totale undersøgelse og inkluderer mindre internetselskaber, som ikke er medtaget i denne grafik.
Tallene i firkanterne til højre, er ændringen i indekspoint, i de seneste to BrancheIndex™ Internet målinger. Det er ikke muligt at vise en resultatsammenligning for Fastspeed.
Stigning i indekspoint
”Vi ser igen i år, at Waoos fokus på produktet i form af fiberteknologi, og et stærkt image, sikrer førstepladsen. Waoo stiger 3 point i årets undersøgelse, men de to lavsprisselskaber, Hiper og Fastspeed, følger lige efter. Hiper stiger hele 9 indekspoint, Fastspeed, som deltager i undersøgelsen for første gang, placerer sig fint i toppen af undersøgelsen.
Efter den faldende score i Coronakrisen og kundernes dertilhørende øget forbrug af deres internet i forbindelse med hjemmekontorer, skoleundervisning, gaming og streamingtjenester, hvilket øgede kravene til internetforbindelsen i hele hjemmet, ser vi nu at scoren hos internetselskaberne igen er begyndt at stige. Den gennemsnitlige score ligger på det højeste niveau, vi har set igennem de 11 år BrancheIndex™ Internet er blevet gennemført.”, siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group.
BrancheIndex™ Internet i pressen
BrancheIndex Internet møder hvert år interesse fra de danske internetselskaber og den danske presse.
BrancheIndex™ produktbeskrivelse
Her kan du downloade produktbeskrivelsen af BrancheIndex™, udfyld blot formularen - det koster kun en tilmelding til vores nyhedsbrev.
Du er også velkommen til at kontakte researchchef Lars Jepsen på e-mail lj@loyaltygroup.dk eller telefon +45 70 25 26 27, hvis du vil vide mere om BrancheIndex™ og anvendelsen af resultaterne.
Rapporten "BrancheIndex™ Danmark 2022"
Sammenligning af Net Promoter Score® i 10 brancher.
Rapporten giver et overblik over loyaliteten på tværs af 10 brancher. På 26 sider præsenteres NPS®-scoren for alle deltagende virksomheder, samt en række udvalgte eksempler på sammenhænge mellem loyalitet og kundernes oplevelser.
- Danske NPS® benchmarks
- 10 brancher
- 95 navngivne virksomheder
- 54.915 kundebesvarelser
Få et sneak peak på konklusionerne, og download rapporten, i artiklen "Nye NPS® Benchmarks: Så loyale er de danske forbrugere".