Deltid –
Studentermedhjælper i Loyalty Group

Synes du, at markeds- og kundeanalyser er spændende områder at arbejde med? Kunne du godt tænke dig at afprøve din teoretiske viden inden for analyse og statistik i virkeligheden? Så tilbyder Loyalty Group dig et spændende studiejob.

Hvem er Loyalty Group?

Loyalty Group er en skandinavisk baseret rådgivnings- og konsulentvirksomhed, fokuseret på kundeorienteret forretningsudvikling, hvor måling og udvikling af kundeloyalitet er en hjørnesten.
Vi arbejder nationalt og internationalt med både mellemstore/store danske og udenlandske virksomheder, primært med udgangspunkt i Skandinavien. Blandt vores kunder kan nævnes BMW, Volvo, Jeudan, Waoo, Santander og Svane Køkkenet.

Jobbet

Da vi er en mindre, men travl, virksomhed vil du blive inddraget i mange typer af analyseopgaver. Dit primære job vil dog være at aflaste analysefunktionen, hvor du vil blive tildelt faste opgaver såvel som ad hoc. Da vi ofte arbejder på tværs af virksomhedens funktioner, vil du også få mulighed for at få indsigt i hele virksomheden og den måde vi arbejder og tænker på.
Udgangspunktet for dit arbejde vil være vores kontor i Glostrup ved København. Jobbet er estimeret til minimum 15 timer om ugen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Støtte researchkonsulenterne i deres daglige arbejde
  • Hjælpe med at gennemføre markeds- og kundeanalyser
  • Databehandling og kvalitetssikring
  • Udarbejde analyserapporter og præsentationer
  • Diverse ad hoc opgaver

Din profil

Ud over en naturlige interesse for at arbejde med kundeorienteret forretningsudvikling, der skaber værdi og resultater for kunderne, vil det være en klar fordel jo mere du kan opfylde af nedenstående:

  • Du finder begreber som Kundestrategi, Customer Experience, NPS og Loyalitet interessante
  • Relevant videregående uddannelse med gode resultater indtil nu
  • Analytisk og struktureret i måden du arbejder på
  • Bevarer overblikket når det går stærkt med mange bolde i luften
  • Kvalitetsbevidst med udpræget sans for detaljer og deadlines.
  • Selvstændig personlighed, der forstår holdspillets natur – deler gerne viden og erfaringer med andre
  • Minimum dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale
  • God talforståelse og statistisk indsigt
  • Erfaring med Excel og evt. VBA
  • Erfaring med R, SPSS, SAS, STATA, MINITAB eller lignende er et plus

Yderligere information

Du kan læse mere om Loyalty Group på www.loyaltygroup.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte researchchef Lars Jepsen på e-mail lj@loyaltygroup.dk med uddybende spørgsmål.

Ansøgningen

Send din ansøgning inklusiv relevant dokumentation til Loyalty Group på e-mail job@loyaltygroup.dk

Find os

Loyalty Group A/S
Smedeland 30
2600 Glostrup
Danmark