Fuldtidsansættelse
Customer Experience Analyst i Loyalty Group

Vil du arbejde med forretningsstrategi- og analyse som tager udgangspunkt i et kundeorienteret perspektiv? Kunne du godt tænke dig at afprøve din teoretiske viden inden for analyse og statistik i virkeligheden? Synes du, at markeds- og kundeanalyser er spændende områder at arbejde med? Så tilbyder Loyalty Group dig en spændende mulighed for fuldtidsansættelse i vores researchfunktion.

Hvem er Loyalty Group?
Loyalty Group er en skandinavisk baseret rådgivnings- og konsulentvirksomhed, med professionelt fokus på kundeorienteret forretningsudvikling, hvor måling og udvikling af kundeloyalitet er en hjørnesten.

Vi arbejder nationalt og internationalt med både mellemstore/store danske og udenlandske virksomheder, primært med udgangspunkt i Skandinavien. Blandt vores kunder kan nævnes BMW, Volvo, Jeudan, Waoo, Santander og Svane Køkkenet.

Jobbet
Da vi er en mindre, men travl, virksomhed vil du blive inddraget i mange typer af analyseopgaver. Dit primære job vil være at deltage i samarbejdet om afklaring, opsætning og analyse af interne såvel som kundespecifikke projekter, hvorfor din hverdag også vil udgøres af både faste og ad hoc opgaver. Da vi ofte arbejder på tværs af virksomhedens funktioner, vil du også få mulighed for at få indsigt i hele virksomheden og den måde vi arbejder og tænker på.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Støtte researchfunktionen i det daglige arbejde såvel som i morgendagens udvikling
  • Hjælpe med at gennemføre interne og eksterne projekter indenfor markeds- og kundeanalyser
  • Databehandling og –rengøring samt kvalitetssikring
  • Udarbejdelse af analyserapporter og præsentationer
  • Diverse ad hoc opgaver

Din profil
Udover en interesse for at arbejde med kundeorienteret forretningsudvikling, der skaber værdi og resultater for kunderne, er en af de vigtigste elementer for din profil, at du som person har en åben tilgang til at lære og bidrage til virksomhedens fremtid. Herudover vil det være en klar fordel at kunne nikke genkendende til enkelte eller flere af nedenstående områder:

  • Du finder begreber som Kundestrategi, Customer Experience, NPS og Loyalitet interessante
  • Analytisk og struktureret i måden du tilgår dit arbejde på
  • God talforståelse og statistisk indsigt
  • Kvalitetsbevidst med udpræget sans for detaljer og deadlines
  • Erfaring med R, SPSS, SAS, STATA, MINITAB eller lignende er et plus
  • Erfaring med automatisering i Excel (vba) er et plus
  • Erfaring med og interesse for brugen af digitale værktøjer – herunder gerne indsigt i basale webteknologier-elementer (html, css & javascript) – er et plus
  • Minimum dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale

Yderligere information
Du kan læse mere om Loyalty Group på www.loyaltygroup.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte researchchef Lars Jepsen på e-mail lj@loyaltygroup.dk med uddybende spørgsmål.

Ansøgningen
Samtaler afholdes løbende, hvorfor du også rådes til hurtigst muligt at indsende din ansøgning inklusiv relevant dokumentation til Loyalty Group gennem denne formular eller på e-mail job@loyaltygroup.dk.

Find os

Loyalty Group A/S
Smedeland 30
2600 Glostrup
Danmark