Fedtforskrækkelse og et par slankeråd

De senere år har budt på et væld af udfordringer og nedture for en lang række virksomheder, og mange af dem har svaret igen med kraftige nedskæringer. Men er det nu en god idé?

Erhvervslivet elsker metaforer, og især billeder om fedme og fedt har det med at ræsonnere på ledelsesgangene. Som en kok eller slagter trimmer en leder organisationen og ”skærer det overflødige fedt fra”, og det bliver set som noget positivt, hvis en leder formår at gøre sin afdeling ”slankere”.

Overvægt og overflødig arbejdskraft er da heller ikke ønskværdigt, og det giver altid god mening at holde øje med vægten – især hvis helbredet halter lidt. Det er bare enormt vigtigt, at dit slankefokus ikke bliver til en spiseforstyrrelse. At du bliver udmagret i en kortsigtet vildelse.

Må vi skære ind til benet?

Ofte ryger kundeorienteringsprojekter i kategorien ’fedt’, når krisen kradser, og det mener vi – måske ikke overraskende – er en stor fejl. Der kommer nemlig aldrig en dag, hvor dine kunder ikke er kernen i din forretning. Også når skyerne trækker sammen, og det blæser op til storm – for nu at smide en anden metafor på bordet.

Derfor er det at skære ind til benet aldrig godt. Foruden fedt er der både muskler (vigtige processer) og sener (uundværlige medarbejdere), som ryger på den bekostning, og det er tydeligt for enhver, at det her kun sker af kortsigtet nød. Værre er det, når virksomheder skærer alt fedtet fra – for selvom det måske ser godt ud i en leders KPI’er, er det som regel skidt for virksomheden.

Fedt er nemlig også energidepoter, og har du ingen sul på kroppen, er du ikke handlekraftig på den anden side af krisen. Som regel skal en krise følges af en form for offensiv, og den kan du ikke lave, hvis du har skåret for meget fedt, sener og muskler fra. Det kræver energi, ressourcer, kompetencer og ikke mindst motivation at kæmpe sig tilbage – og det finder du ikke i en udmagret organisation.

Kortsigtet succes har sjældent langsigtet værdi

Vi skal selvfølgelig videre fra fedt-analogierne, men inden vi kommer det, skal vi lige omkring endnu en pointe – og vi bliver i slankeland. Du bør nemlig nøje analysere din organisation og fastsætte den fedtprocent, som er nødvendig for at opretholde funktionerne på tilfredsstillende vis. Den fedtprocent er måske højere, end du selv ville have vurderet den til på forhånd.

Foruden risikoen for at miste handlekraft på den mellemlange bane står du nemlig over for det problem, at dine medarbejdere nok ikke synes, at din slankekur er super. Rigtig mange brancher mangler arbejdskraft, og går der for meget suppekur i den, vil dine medarbejdere søge videre. Desværre er det også sådan, at det for det meste er de dygtigste, som vender dig ryggen først.

Det bliver de kortsigtede hensyn, som trumfer de langsigtede mål. Hvis du udsulter organisationen eller virkelig skærer helt ind til benet, bør det kun være fordi, du reelt frygter for virksomhedens overlevelse.

Få nu dokumenteret værdien af loyale kunder!

Det er selvfølgelig en gratis omgang at kloge sig over andre virksomheders budgetter, og herfra er der naturligvis også en stor forståelse for, hvorfor budgetterne skal gå op. Når det så er sagt, så er der altså god grund til at veje de langsigtede mål op imod de kortsigtede beslutninger, der selvfølgelig skal tages.

For mange ville det måske give god mening at pause offensiven og skrinlægge projekterne midlertidigt, mens krisen kradser – i stedet for at aflyse dem helt. Medarbejdere vil være tilbøjelige til at være tålmodige over for midlertidige udfordringer og forsinkelser, mens deciderede afblæsninger er en anden og langt mere frustrerende boldgade.

Eksterne leverandører kender også betingelserne i markedet, og ofte vil du kunne lave en aftale med dem om at udskyde eksekveringen en postgang – for det vil de hellere end at aflyse og have spildt deres hidtidige arbejde.

Endelig kan du også gå den anden vej og se krisen som en mulighed for at komme foran konkurrenterne. Nogle bygger vindmøller, mens andre bygger læhegn, lyder et gammelt ordsprog – og det kan give rigtig god mening at lytte til det.

Under finanskrisen i 2008-09 oplevede loyalty leaders både bedre afkast og hurtigere tilbagevenden til normalen, end loyalty laggards gjorde. På den anden side af krisen overhalede de også kraftigt de tilbageholdende laggards. At investere i kundeloyalitet kan være svært med kniven for struben – men business casen kan være rigtig god.

Du kan spare dig fra fiasko, men du kan ikke spare dig til succes – så måske skulle du sørge for at bevare lidt ekstra på sidebenene. Vi tager gerne en snak med dig om dine muligheder – og vi skal nok sige til, inden vores rådgivning begynder at koste dig noget.