BrancheIndex™ Forsikring
BrancheIndex™ Forsikring 2023 resultat
2780 privatkunder har tilkendegivet deres loyalitets- og tilfredshedsforhold over for deres forsikringsselskab i dette års undersøgelse. Blandt de 11 undersøgte forsikringsselskaber, tager Lærerstandens Brandforsikring endnu en gang førstepladsen.
Figur 1: Loyalitetsindeks (indeks 0-100, baseret på kryds af loyalitetsspørgsmål med 1-7 svarskalaer). Gennemsnit er udregnet på basis af den totale undersøgelse og inkluderer mindre selskaber, som ikke er medtaget i denne grafik.
Tallene i firkanterne til højre, er ændringen i indekspoint, i de seneste to BrancheIndex™ Forsikring målinger.
Tvivl skaber faldende loyalitet
I ly af oktobers store stormflod taler forsikringskunderne deres tydelige sprog, hvor alle bliver lidt i tvivl om deres dækning, så branchen falder derfor som helhed med et fald i loyaliteten fra 76 til 72.
Men på trods af fald i scoren og tvivl om forsikringer har Lærerstandens Brandforsikring endnu en gang cementeret sin plads øverst på podiet – for 12. år i træk. På intet tidspunkt har der i BrancheIndex Forsikring-undersøgelsen figureret et andet forsikringsselskab på førstepladsen.
IDA Forsikring placerer sig endnu en gang som næstbedst, mens GF-Forsikring er det eneste selskab med fremgang i årets undersøgelse de indtager tredjepladsen.
”Mindre forsikringsselskaber oplever højere loyalitet fra deres kunder, da de ofte er mere fleksible, proaktive og målrettede i deres tilgang til kundetilpasning. De har tendens til at have en mere tydelig branding overfor deres kunder, og er hurtigere til at anvende nye teknologier. ALKA er, igen i 2023, det selskab hvor kunderne opfatter dem som værende bedst til digitalisering og selvbetjening via internettet. Digitalisering og selvbetjening bør stadig være et fokusområde for de større forsikringsselskaber”, siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group
Vil du gå i dybden med resultaterne?
Du kan købe en fuld BrancheIndex Forsikring rapport (+ 50 slides) inklusiv konkurrentresultater. Du kan bestille den fulde rapport her.
Danske NPS resultater i 10 brancher
På baggrund af alle de årlige BrancheIndex undersøgelser, produceres en årlig ”NPS Benchmark” rapport.
Den kan du indtil videre hente gratis her.
Bag om BrancheIndex™ Forsikring
Loyalty Group gennemfører hvert år BrancheIndex™ Forsikring for at afdække danskernes tilfredshed med og loyalitet overfor deres forsikringsselskab.
Undersøgelsen giver de danske forsikringsselskaber en unik mulighed for at se, hvordan de klarer sig i forhold til konkurrenterne.
Forsikringsselskaberne vurderes på en række centrale områder:
- Produktkvalitet
- Servicekvalitet
- Værdi for pengene
- Image
- Samfundsansvar
- Klagehåndtering
- NPS®
- Loyalitetsindex
BrancheIndex™ Forsikring i pressen
BrancheIndex™ Forsikring møder hvert år interesse fra den danske presse. Undersøgelsens resultater bringes i en række udvalgte medier.
Produktbeskrivelse
BrancheIndex™
Her kan du downloade produktbeskrivelsen af BrancheIndex™, udfyld formularen, og modtag et link til dokumentet i din indbakke.