Forside 9 Inspiration 9 Cases og kunder 9 Energi Fyn Bredbånd

Energi Fyn Bredbånd

Målet var høj kundefastholdelse og -tilfredshed
– Midlet var detaljerede kundeundersøgelser og en målrettet indsats

Situation

Energi Fyn Bredbånd leverer bredbånd – gennem samarbejdet i Waoo, som vi også har hjulpet – og selskabet arbejder meget ambitiøst med kundefastholdelse og -tilfredshed. Ildsjæle i selskabet driver arbejdet med kundeloyalitet, så det rodfæster sig i hele organisationen, og Energi Fyn Bredbånd ønskede at sætte turbo på det i forvejen gode arbejde. Det krævede en dyb indsigt.

Løsning

Loyalty Group bistod med at analysere yderligere på de allerede tilgængelige resultater fra Waoo. Arbejdet indeholdt bl.a. mere detaljeret segmentering og yderligere prioritering af indsatsområder. Vi etablerede også en række hændelsesbaserede undersøgelser på de særligt kritiske kontaktpunkter, og Loyalty Group håndterede det løbende arbejde med dataindsamling, kundeanalyser, rapportering og løbende status- og inspirationsmøder.

Resultat

Via den løbende dataindsamling var det blandt andet muligt for Energi Fyn Bredbånd at sætte ind langt tidligere i forhold til indsatsen med at fastholde de såkaldt kritiske kunder. Analysearbejdet har også skabt klare beviser for den forretningsøkonomiske værdi af at styrke kundeloyaliteten blandt selskabets kunder. De mest effektfulde indsatser kan nu vurderes, prioriteres og løbende følges.

Vi er meget bevidste om – og fokuserede på – at høj kundeloyalitet giver øget indtjening. Vores samarbejde med Loyalty Group giver os mulighed for præcist at følge den økonomiske effekt af vore indsatser.

– Carsten Nedergaard Hansen, Bredbåndsdirektør, Energi Fyn Bredbånd (2022)

Vi er samtidig lykkes med, at få skabt et fælles sprog og ensartet forståelse blandt medarbejderne om vigtigheden af at arbejde kundeorientereret – uanset hvilken rolle man har i organisationen. Vi er vedholdende og kan konstatere, at indsatserne i den grad bærer frugt og vi glæder os over, at kundetilfredsheden fortsætter med at stige.

– Carsten Nedergaard Hansen, Bredbåndsdirektør, Energi Fyn Bredbånd (2022)