Forside 9 Kundeloyalitet 9 Kundeanalyser 9 Kundetilfredshedsundersøgelse

Kundetilfredsheds­undersøgelse

Vejen til varig succes
– er brolagt med tilfredse kunder.

Tilfredse kunder er en forudsætning for, om de vender retur til din forretning – og klogeligt nok foretrækker virksomheder at kende til deres kundetilfredshed, inden kundernes fravær kan ses på top- og bundlinjer. I takt med at transaktionerne bliver mere og mere upersonlige, er det med tiden blevet langt sværere at få den nødvendige feedback fra dine kunder.

Derfor er det efterhånden svært at købe en vare online uden at blive mødt af en kundetilfredshedsundersøgelse. Vores anbefaling er da helt klart også, at du foretager en systematisk måling af kundetilfredshed i din virksomhed – med tryk på systematisk.

Hovedløse tilfredshedsundersøgelser, der peger i øst og vest, tjener dig nemlig på ingen måder, og i værste fald kan et væld af anmassende henvendelser skubbe dine kunder væk. Formår du derimod at finde balancen og ikke mindst udnytte den viden, du får, er du langt bedre stillet i kampen for loyale kunder.

Har du råd til at handle i blinde?

Argumenterne står i kø, når det handler om tilfredse- og ikke mindst loyale kunder. Formår du at skabe og naturligvis fastholde en loyal kundeskare, kan du nemlig se frem til kunder, der:

  • Er langt mere lønsomme
  • Er villige til at bruge flere penge hos dig
  • Ikke forlader kundeforholdet, hvis en konkurrent lokker med lavere priser
  • Er langt billigere i drift
  • Anbefaler dig til andre gode kunder
  • Skaber mere ro og arbejdsglæde i din organisation

Fordelene er langt flere end de nævnte, og den investering, du skal lægge i at opbygge de gode kunderelationer, har hurtigt tjent sig hjem – især hvis vi sammenligner med prisen for en ny kunde. Loyale kunder er god forretning. Punktum.

Forudsætningen for at få loyale kunder er dog, at de i første omgang er tilfredse, når de handler med dig – og det bør du sikre dig er tilfældet.

Vi har i årtier hjulpet virksomheder med at tage pulsen på deres kunderelationer, og vi hjælper gerne dig gerne med at kortlægge dine kunderelationer.

 

De forskellige typer af kundetilfredshedsundersøgelser

Der findes et hav af forskellige måder at måle på kundetilfredsheden, og vi kan opdele dem i to overordnede kategorier – som hver kan opdeles i to kategorier. Nemlig relationelle- og transaktionelle undersøgelser i henholdsvis fysiske og digitale udgaver.

Relationelle kundetilfredshedsundersøgelser måler kort sagt på kundeloyaliteten; hvor glade er dine kunder for at være i din fold.

De transaktionelle zoomer ind på tilfredsheden med en – ja, transaktion. Et salg, en serviceydelse eller håndteringen af en klagesag.

Begge undersøgelser er væsentlige at bruge for at få og bevare overblikket over dine kunderelationer, og kunderelationen er som oftest bundet op på tilfredshed med transaktionerne, så der er klare overlap – selvom det er vidt forskellige undersøgelser.

De fysiske varianter kan være ting som kundeinterviews, ris og ros-kasser eller fysiske standere i butikken med en tilfredshedsskala – men her skal du dog være opmærksom på, at de farverige knapper kan være fristende for små pilfingre. I den lidt anden ende af skalaen finder du et tiltag som mystery shopping, som kan bruges til at belyse transaktionerne og ikke mindst kundeoplevelsen — selvom  mystery shoppere naturligvis ikke er reelle kunder.

Fælles for de fysiske tilfredshedsundersøgelser er, at de typisk kræver lidt mere arbejde. Til gengæld har du mere føling med besvarelserne, og især kundeinterviews er en rigtig god måde til at få stillet opfølgende spørgsmål og komme i dybden.

De digitale undersøgelser er først og fremmest spørgeskemaundersøgelser, som er en relativt nem og billig måde at komme lidt tættere på dine kunders holdning. Det er dog et felt, der kræver en form for faglighed, for du skal være knivskarp i både spørgsmål og svarmuligheder, hvis resultaterne skal være retvisende.

Skarphed er naturligvis et krav i alle undersøgelsestyperne, men desværre ser vi gang på gang, at virksomheder i højere grad er tilbøjelige til at ramme kunderne med en halvhjertet, hjemmestrikket spørgeskemaundersøgelse om kundetilfredshed. En tilgang, de nok ikke ville tage til egentlige interviews.

Pointen er, at en solid undersøgelse af din kundetilfredshed kræver både umage, ressourcer og faglig viden at gennemføre, ligegyldig hvad formatet er. I Loyalty Group har vi årtiers erfaring med kundetilfredshedsundersøgelser med B2B- og B2C-virksomheder, og vi hjælper dig gerne – uanset hvad vej du ønsker at gå.

Fordele og ulemper ved en spørgeskemaundersøgelse

Mange virksomheder tyer som det første til en spørgeskemaundersøgelse, når de vil have en tilfredshedsmaling, og det giver ofte fin mening. Der er dog nogle fordele og ulemper ved metoden, du bør forholde dig til, inden du kaster dig hovedkulds ud i øvelsen.

Her gennemgår vi fordelene og ulemperne ved denne type.


Fordelene er, at spørgeskemaundersøgelser er:

  • En nem, billig og hurtig metode. Der ligger meget få forhindringer mellem dig og din måling, og det er absolut en af de letteste tilgange til kundeindsigter. I princippet. For jo, det er let at komme i gang, men du bør naturligvis lægge dig i selen og gøre dig umage i udformning og indsamling. Det er en faglighed, og der ligger en hel videnskab bag.
  • Med til at udvise interesse for kundernes mening. Det kan være et vigtigt signal, du sender dine kunder, når du kerer dig om deres mening.
  • Let sporbare. Spørgeskemaundersøgelser indeholder som oftest tal-vurderinger, der er nemme at fortolke og måle på, så du let og synligt kan holde hånd i hanke med parametre.


Ulemperne er, at spørgeskemaundersøgelser er:

  • Du får kun ret enkle besvarelser på potentielt komplekse spørgsmål, og det er ikke muligt at følge op på svarene, som du kan i et egentligt kundeinterview.
  • Uoprigtige svar. Du kender aldrig kundens motivation for at svare på dit spørgeskema, og en vred kunde, som kun har haft problemer med en faktura, lader måske sin frustration hagle ned over alle besvarelserne.
  • Potentielt forkerte spørgsmål. Surveys er for det meste en standardvare, og der er mange faldgruber ved at sende dem ud i blinde. Dels risikerer du at fremstå arrogant eller vanvittig, hvis din præmis for undersøgelsen afviger markant fra kundens oplevelse, og dels har du ikke mulighed for at rette ind, hvis dine spørgsmål er forkerte.
  • Skaber forventninger om forbedringer. Har du bedt om dine kunders mening for herefter at ignorere den, får du nok ikke mange points i bogen hos dem. Dine kunder har taget sig tid til at svare, og de forventer at blive taget til efterretning.
  • At kunderne har nået kvalmegrænsen. Du er ikke den eneste, der gerne vil høre fra kunderne, og en onlinehandel om et WC-sæde kan nemt betyde surveys i indbakken fra både butik og logistikleverandør. Undersøgelserne har langt fra altid relevans for dine kunder, og både omfang, udformning og opfordring til besvarelsen bør overvejes nøje.
Fordele og ulemper ved kundeinterviews

Nogle virksomheder sværger til kundeinterviews, når de udfører en kundetilfredshedsanalyse – i hvert fald som en vigtig del af den samlede undersøgelse. Der er virkelig også megen brugbar viden at hente, men det kræver noget mere arbejde at foretage denne type undersøgelser. Både med hensyn til forberedelse, logistik, udførelse og efterbehandling.

Vær derfor skarp på fordele og ulemper, inden du kaster dig ud i interview-kunsten.


Fordele:

  • Muligheden for uddybelser. Når din kunde kommer ind på noget, du gerne vil vide mere om, har du virkelig mulighed for at forstå, hvad det egentlig handler om. Dette er klart en af de største fordele.
  • Få belyst blinde vinkler. Det er nemt at gøre sig antagelser om kunderne, deres forståelse og deres brug af produktet, når man sidder og er ens og enige i et mødelokale. Virkeligheden er dog ofte markant anderledes – og det kan kundeinterviews kaste lys over.
  • Der kan ligge inspiration til produktudvikling. Enighed gør dum, og et perspektiv udefra kan give ekstremt værdifuld inspiration til dine produkter – eksisterende som kommende.
  • Der kan ligge inspiration til markedsføring. Med interviews får du indsigt i en fordele og pain points, som kan være enormt effektivt i forhold til kommunikation og markedsføring.


Ulemper:

  • Det er altså ressourcetungt. Der er langt mere arbejde i at lande, udføre og efterbehandle interviews, og det kan blive meget dyrt at undervurdere byrden. Heldigvis er det blevet lettere med tiden og den teknologiske udvikling, hvor især transskribering ikke længere er den byrde, det engang var.
  • Respondentpuljen bliver begrænset. Det er simpelthen ikke realistisk at foretage interviews i store antal, for det er alt for krævende. Derfor er du nødt til at tænke kvalitativt – og gerne supplere med kvantitative undersøgelser.
  • Manglende oprigtighed. Nogle respondenter vil være for høflige til at stikke fingeren i såret, når de sidder over for intervieweren. Det handler om både psykologiske mekanismer og opdragelse, og det skal med i betragtningerne. Men du kan stadig foretage en oprigtig tilfredshedsmåling via interviews – især når du ved, hvad du skal spørge om, og hvordan svarene skal efterbehandles.

Klar til at arbejde seriøst med kundetilfredshed?

Vi har årtiers erfaring med at undersøge og kortlægge kundernes tilfredshed med produkter og services – og vi hjælper også gerne dig.

Kundeanalyser

Vi har mere end 30 års erfaring med at rådgive på baggrund af grundige... Læs mere her.

Kundeloyalitet

Loyale kunder kan tydeligt måles på top- og bundlinje, og investerer du i... Læs mere her.

Net Promoter Score

Tag temperaturen på din kundeloyalitet med en NPS-måling. Metoden er simpel og... Læs mere her.

Customer Journey Mapping

Få et overblik over kunderejsen, som dine kunder oplever den, og skab optimale... Læs mere her.