BrancheIndex™ A-kasse
BrancheIndex™ A-kasse 2024 resultat
Lederne springer frem, men Krifa fastholder øverste podieplads
Krifa er igen årets vinder, men det er et tæt førerfelt i år. Hele fem selskaber ligger inden for en margen på kun to point. Krifa har 61, Lederne følger efter på 60, mens 3F og Dansk Metal også kommer i mål med 60 i indeksscore. Det faglige Hus scorer lidt lavere med 59.
Det er en enestående tæt branchescore, og det bliver altså afgjort på målfoto i år – for der er meget lidt afstand mellem de fem forreste i A-kasse-feltet. Lederne – med deres nyvundne andenplads – er i øvrigt årets højdespringer med hele 11 indekspoint.
”Årets bundprop er igen i år DSA – og det er stadig utilfredshed fra sygeplejerskekonflikten fra år tilbage, der ulmer. Det positive for DSA er, at det for tredje år går fremad – men de har altså stadig et lavt niveau blandt A-kasserne. Ja, faktisk den laveste af de mere end 100 virksomheder, vi måler årligt. Derfor kan den nye ledelsesbesætning hos Dansk Sygeplejeråd på ingen måder tillade sig at hvile på laurbærrene – som med en sidsteplads heller ikke kan være særligt komfortable. Det gode for DSA er, at der nu ikke er langt op til de andre A-kasser – og måske kan ledelsen snart overlade sidstepladsen til en af de andre,” siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group
Figur 1: Loyalitetsindeks (indeks 0-100, baseret på kryds af loyalitetsspørgsmål med 1-7 svarskalaer). Gennemsnit er udregnet på basis af den totale undersøgelse og inkluderer mindre fagforeninger. Undersøgelsen baseres på 2679 svar fra danske a-kassemedlemmer, og de har svaret i august 2024 .
Vil du gå i dybden med resultaterne?
Du kan købe en fuld BrancheIndex A-kasse rapport (+ 50 slides) inklusiv konkurrentresultater. Du kan bestille den fulde rapport her.
Danske NPS resultater i 10 brancher
På baggrund af alle de årlige BrancheIndex undersøgelser, produceres en årlig ”NPS Benchmark” rapport.
Den kan du indtil videre hente gratis her.
Bag om BrancheIndex™ A-kasse
Loyalty Group gennemfører årligt BrancheIndex™ A-kasse for at afdække danskernes tilfredshed med, og loyalitet overfor, deres a-kasse. Undersøgelsen giver de danske a-kasser en unik mulighed for at sammenligne sig med andre aktører i branchen.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Norstat, resultaterne er indsamlet blandt Norstats paneldeltagere, samt deltagere fra Loyalty Groups forbrugerpanel.
A-kasserne vurderes på en række centrale områder:
- Produktkvalitet
- Servicekvalitet
- Værdi for pengene
- Image
- Samfundsansvar
- Klagehåndtering
- NPS®
- Loyalitetsindex
Undersøgelser i andre brancher
Loyalty Group gennemfører årligt analyser i forskellige brancher. Læs mere om undersøgelserne via disse links:
BrancheIndex™ A-kasse
BrancheIndex™ Bank
BrancheIndex™ Dagligvarer
BrancheIndex™ Fagforening
BrancheIndex™ Forsikring
BrancheIndex™ Internet
BrancheIndex™ Mobil
BrancheIndex™ Pension
BrancheIndex™ A-kasse i pressen
BrancheIndex™ A-kasse møder hvert år interesse fra den danske presse. Undersøgelsens resultater bringes i en række udvalgte medier.