BrancheIndex™ Internet
Waoo fastholder førstepladsen – men konkurrencen er historisk tæt
Waoo fastholder sin position som det internetselskab med de mest loyale kunder i Danmark og vinder BrancheIndex™ Internet 2026. Med et loyalitetsindeks på 61 ligger Waoo fortsat øverst i et marked, hvor forskellene mellem selskaberne aldrig har været mindre.
Efter flere år med intens konkurrence i toppen bekræfter årets måling, at Waoo fortsat har den stærkeste samlede relation til kunderne – men også, at forspringet er skrumpet yderligere i et marked præget af stadigt skærpede kundekrav.
Tæt kamp lige under toppen
Lige under Waoo finder vi Altibox og Telenor, som begge opnår et loyalitetsindeks på 59, mens Hiper følger tæt efter med 58. Fastspeed placerer sig på 56, svarende til branchegennemsnittet.
Fastspeed scorer fortsat solidt på flere parametre, men falder samlet set en smule tilbage i forhold til 2025. Telenor fortsætter sit stærke fokus på serviceoplevelsen, mens Hiper overordnet set viser en faldende tendens – men fortsat markerer sig positivt på oplevelsen af værdi for pengene og samtidig opnår topscore på servicekvalitet i årets undersøgelse.
Waoo adskiller sig ved at ligge højest på tværs af samtlige centrale loyalitetsdrivere og formår endnu en gang at kombinere produktkvalitet, image og oplevet samfundsansvar i én samlet kundeoplevelse, som sikrer førstepladsen.
Markant tilbagegang i den tunge ende
I den nederste del af feltet ses en mere bekymrende udvikling. Norlys indtager bunden af indekset med en score på 45, hvilket repræsenterer et markant fald over de seneste to år. Også YouSee ligger fortsat i den lave ende med 51, på trods af mindre forbedringer i tidligere målinger.
Norlys’ tilbagegang trækker branchegennemsnittet ned og vidner om fortsatte udfordringer, særligt relateret til den oplevede kundeservice og stabilitet. Samtidig peger resultaterne på, at de store, etablerede aktører har stadigt vanskeligere ved at leve op til kundernes forventninger i et marked, hvor alternativerne er mange, og sammenligneligheden er høj.
Fra fiberkrig til servicekamp
”Vi ser nu tydeligt, at internetbranchen har nået et stabilt, men fortsat højt niveau for kundeloyalitet. Efter de store spring i forbindelse med fiberudrulningen samt coronaperioden er forskellene i dag primært drevet af den oplevede kvalitet i hverdagen – ikke af teknologien i sig selv.
Internetforbindelsen opfattes i dag som et basisprodukt. Det betyder, at fejl, ustabilitet eller dårlig service får langt større betydning for kundeloyaliteten end tidligere. Samtidig ser vi, at prisen spiller en mere central rolle, fordi kunderne forventer høj kvalitet som en selvfølge.
Ifølge årets undersøgelse ligger branchegennemsnittet i 2026 på 56, hvilket er på niveau med de seneste år og fortsat blandt de højeste gennemsnit i de 14 år, BrancheIndex™ Internet er blevet gennemført. Samtidig viser udviklingen, at internetbranchen har nået et modenhedsniveau, hvor loyaliteten er stabil, men ikke længere stigende,” siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group.
Vil du gå i dybden med resultaterne?
Du kan købe en fuld BrancheIndex Internet rapport (+ 50 slides) inklusiv konkurrentresultater.
Du kan bestille den fulde rapport her.
Danske NPS resultater i 11 brancher
På baggrund af alle de årlige BrancheIndex undersøgelser, produceres en årlig ”NPS Benchmark” rapport.
Den kan du indtil videre hente gratis her.
Bag om BrancheIndex™ Internet
Loyalty Group gennemfører årligt undersøgelsen BrancheIndex™ Internet for at afdække danskernes tilfredshed med – og loyalitet overfor – deres internetselskaber.
Undersøgelsen giver internetselskaberne en unik mulighed for, på mere end 20 spørgsmål, at monitorere kundernes oplevelser og forventninger – og ikke mindst i forhold til konkurrenternes – på følgende områder:
- Produktkvalitet
- Servicekvalitet
- Værdi for pengene
- Image
- Samfundsansvar
- Klagehåndtering
- NPS®
- Loyalitetsindex
Undersøgelser i andre brancher
Loyalty Group gennemfører årligt analyser i forskellige brancher. Læs mere om undersøgelserne via disse links:
BrancheIndex™ A-kasse
BrancheIndex™ Bank
BrancheIndex™ Dagligvarer
BrancheIndex™ Fagforening
BrancheIndex™ Forsikring
BrancheIndex™ Internet
BrancheIndex™ Mobil
BrancheIndex™ Pension
BrancheIndex™ Internet i pressen
Loyalty Groups BrancheIndex™ undersøgelser møder hvert år interesse fra den danske presse. Undersøgelsens resultater bringes løbende i en række udvalgte medier.
Produktbeskrivelse
BrancheIndex™
Her kan du downloade produktbeskrivelsen af BrancheIndex™, udfyld formularen, og modtag et link til dokumentet i din indbakke.







