BrancheIndex™ Forsikring
BrancheIndex™ Forsikring 2025 resultat
Modvind hos forsikringsselskaberne
Lærerstandens Brandforsikring sikrer sig igen med 82 indekspoint den øverste podieplads i Loyalty Groups analyse BrancheIndex™ Forsikring. Det er nu 14. år i træk, at Lærerstandens Brandforsikring kan hæve pokalen. På intet tidspunkt har der i BrancheIndex™ Forsikring-undersøgelsen været et andet forsikringsselskab på førstepladsen.
IDA placerer sig som nummer to med en forskel på to indekspoint, mens GF Forsikring indtager tredjepladsen – også med en forskel på to indekspoint.
Priserne er generelt steget med orkanstyrke det seneste år. Mange forbrugere har det seneste år oplevet stigende forsikringspriser på omkring 5-10%. Generelt går hele ni selskaber tilbage, TopDanmark er uændret, mens det eneste selskab, der går en smule frem er GF. Gennemsnitligt ser vi dermed faldende tilfredshed sammenlignet med de seneste år. Fremtiden vil dog bringe et øget fokus på pris og dækninger i forhold til de klimaændringer, vi ser – herunder 100-års storme og stigende vandstand. Klimatruslen varsler igen prisstigninger.
De seks store forsikringsselskaber trækker igen i år gennemsnittet ned, med If, Topdanmark, Tryg, Codan, Alm. Brand, og Gjensidige, der alle ligger under gennemsnittet.
Akut behov for modernisering i forsikringsbranchen
“Forsikringsbranchen topper den finansielle sektor med en loyalitetsscore på hele 71, mens bankerne kun har 59, og pensionsselskaberne ligger lavest med en score på 57. En imponerende score for en branche, vi kun anvender, når skaden er sket – men så håndterer selskaberne typisk også skaderne let og smertefrit, til kundernes store positive overraskelse.
Men branchen har være udfordret af de allerede høje og nu stigende forsikringspriser. Priserne springer igen og igen i øjnene på den danske forbruger. Stordriftsfordelene i den danske forsikringsbranche synes kun at have én sand vinder – nemlig ejere og aktionærer – via stigende aktiekurser og højt udbytte. De danske forbruger finansierer dette via de høje priser, som i Danmark er højere end i resten af Europa.
Kunderne sidder, på trods af det høje prisniveau, med en tvivl om deres forsikring: Er det den rigtige? Er dækningen korrekt?
Samtidig ændrer forsikringsbehovet sig i takt med væsentlige forhold som 100-års klimatrusler med orkaner og stigende vandstand samt øget fokus på f.eks. onlinesvindel og digital kriminalitet m.m.
Forsikringsselskaberne har et akut behov for at tage hånd om kunden – ikke kun med brevet om den årlige prisstigning, men med egentlig rådgivning og digitale løsninger, der sikrer kunden endnu bedre og til en pris, som kunderne oplever mere konkurrencedygtigt. Det er værd at bemærke, at tilfredsheden i den danske forsikringsbranche ikke har været lavere siden 2017”, siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group
Vil du gå i dybden med resultaterne?
Du kan købe en fuld BrancheIndex Forsikring rapport (+ 50 slides) inklusiv konkurrentresultater. Du kan bestille den fulde rapport her.
Danske NPS resultater i 11 brancher
På baggrund af alle de årlige BrancheIndex undersøgelser, produceres en årlig ”NPS Benchmark” rapport.
Den kan du indtil videre hente gratis her.
Bag om BrancheIndex™ Forsikring
Loyalty Group gennemfører hvert år BrancheIndex™ Forsikring for at afdække danskernes tilfredshed med og loyalitet overfor deres forsikringsselskab.
Undersøgelsen giver de danske forsikringsselskaber en unik mulighed for at se, hvordan de klarer sig i forhold til konkurrenterne.
Forsikringsselskaberne vurderes på en række centrale områder:
- Produktkvalitet
- Servicekvalitet
- Værdi for pengene
- Image
- Samfundsansvar
- Klagehåndtering
- NPS®
- Loyalitetsindex
Undersøgelser i andre brancher
Loyalty Group gennemfører årligt analyser i forskellige brancher. Læs mere om undersøgelserne via disse links:
BrancheIndex™ A-kasse
BrancheIndex™ Bank
BrancheIndex™ Dagligvarer
BrancheIndex™ Fagforening
BrancheIndex™ Forsikring
BrancheIndex™ Internet
BrancheIndex™ Mobil
BrancheIndex™ Pension
BrancheIndex™ Forsikring i pressen
BrancheIndex™ Forsikring møder hvert år interesse fra den danske presse. Undersøgelsens resultater bringes i en række udvalgte medier.
Produktbeskrivelse
BrancheIndex™
Her kan du downloade produktbeskrivelsen af BrancheIndex™, udfyld formularen, og modtag et link til dokumentet i din indbakke.








