BrancheIndex™ Fagforening
BrancheIndex™ Fagforening 2024 resultat
IDA fastholder deres position
Ingeniørerne har Danmarks mest loyale fagforeningsmedlemmer, og de bringer dermed endnu en gang IDA,
Ingeniørforeningen i Danmark, helt til tops på listen over loyalitet blandt Danmarks fagforeninger.
Efter IDA følger årets højdespringer, Lederne, med et stærkt stigende niveau fra 58 til 65 – og dermed de næstmest loyale medlemmer. Krifa tager den sidste podieplads.
”Årets bundprop er igen i år Dansk Sygeplejeråd – og det er altså stadig den splittende sygeplejerskekonflikt fra et par år tilbage, som spøger. Det positive for dem er, at det faktisk for tredje i træk år går fremad – men de har stadig et lavt niveau blandt fagforeningerne. Faktisk er det laveste niveau blandt de mere end 100 virksomheder, vi måler årligt. Sygeplejerådet siger, at deres medlemmer flygter fra deres arbejdsplads – men tallene viser også, at medlemmerne i endnu højere grad ønsker en anden fagforening. Vi ser stadig nogle uhørt voldsomme og bekymrende tal, men tendensen ser trods alt bedre ud. Men den nye ledelsesbesætning hos Dansk Sygeplejeråd har altså stadig en velvoksen opgave foran sig,” siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group.
Figur 1: Loyalitetsindeks (indeks 0-100, baseret på kryds af loyalitetsspørgsmål med 1-7 svarskalaer). Gennemsnit er udregnet på basis af den totale undersøgelse og inkluderer mindre fagforeninger. Undersøgelsen baseres på 2679 svar fra danske fagforeningsmedlemmer, og de har svaret i august 2024.
Vil du gå i dybden med resultaterne?
Du kan købe en fuld BrancheIndex Fagforening rapport (+ 50 slides) inklusiv konkurrentresultater. Du kan bestille den fulde rapport her.
Danske NPS resultater i 10 brancher
På baggrund af alle de årlige BrancheIndex undersøgelser, produceres en årlig ”NPS Benchmark” rapport.
Den kan du indtil videre hente gratis her.
Bag om BrancheIndex™ Fagforening
Loyalty Group gennemfører årligt BrancheIndex™ Fagforening for at afdække danskernes tilfredshed med, og loyalitet overfor, deres fagforening. Undersøgelsen giver de danske fagforeninger en unik mulighed for at sammenligne sig med andre aktører i branchen.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Norstat, resultaterne er indsamlet blandt Norstats paneldeltagere, samt deltagere fra Loyalty Groups forbrugerpanel.
Fagforeningerne vurderes på en række centrale områder:
- Produktkvalitet
- Servicekvalitet
- Værdi for pengene
- Image
- Samfundsansvar
- Klagehåndtering
- NPS®
- Loyalitetsindex
BrancheIndex™ Fagforening i pressen
BrancheIndex™ Fagforening møder hvert år interesse fra den danske presse. Undersøgelsens resultater bringes i en række udvalgte medier.
Produktbeskrivelse
BrancheIndex™
Her kan du downloade produktbeskrivelsen af BrancheIndex™, udfyld formularen, og modtag et link til dokumentet i din indbakke.