BrancheIndex™ Dagligvarer
Hvilket supermarked gør det bedst?
BrancheIndex™ Dagligvarer 2026 resultat:
Meny fastholder føringen, mens Bilka leverer årets største fremgang
Meny fastholder førstepladsen i årets BrancheIndex™ Dagligvarer fra Loyalty Group. Med et loyalitetsindeks på 71 fortsætter kæden den positive udvikling, som har præget de seneste år. Dermed holder Meny afstand til Rema 1000, der også går frem og lander på 69 point.
Toppen af dagligvaremarkedet er altså bemærkelsesværdigt stabil. Meny og Rema 1000 ligger fortsat markant foran resten af markedet. Årets største bevægelse finder vi hos Bilka. Kæden stiger hele seks point fra 58 til 64 og bevæger sig fra midterfeltet til en placering som nummer tre. Det er årets største fremgang blandt de landsdækkende dagligvarekæder.
I den modsatte ende af skalaen finder vi fortsat 365discount og Netto, som trods små forbedringer stadig ligger under resten af markedet. Det tyder på, at lave priser alene ikke skaber stærke følelsesmæssige relationer til kunderne.
Der er kø af tilfredse kunder hos Meny og Rema 1000
Meny har gennem flere år arbejdet målrettet på at differentiere sig fra konkurrenterne. Hvor mange kæder først og fremmest konkurrerer på pris, har Meny i højere grad satset på kundeoplevelse, kvalitet og et stærkt sortiment. Den strategi ser ud til at bære frugt.
Kæden er steget fra 67 point i 2024 til 71 point i 2026 og har dermed styrket sin position som den dagligvarekæde med de mest loyale kunder.
Resultaterne viser samtidig, at en betydelig gruppe forbrugere fortsat prioriterer kvalitet, ferskvarer, specialvarer og god service højere end de absolut laveste priser.
Mens Meny fastholder førstepladsen, leverer Rema 1000 endnu en stærk præstation. Kæden går frem fra 67 til 69 point og viser, at høj loyalitet også kan skabes i discountsegment. Kombinationen af konkurrencedygtige priser, lokale butikker og en stærk kundeoplevelse placerer fortsat Rema 1000 blandt branchens stærkeste kæder.
Coop finder fodfæste efter år med forandringer
Efter flere år præget af omstruktureringer, navneændringer og organisatoriske forandringer tyder meget på, at Coop-kæderne har fundet et mere stabilt fodfæste.
SuperBrugsen fastholder 59 point, mens Kvickly går frem fra 56 til 57 point. Mest markant er fremgangen hos Dagli’Brugsen og LokalBrugsen, der løfter sig fra 54 til 59 point.
Resultaterne peger på, at de mange ændringer i Coop-systemet gradvist er ved at skabe større klarhed og tryghed for kunderne.
Kampen om kundernes budget bliver stadig hårdere
Selvom loyaliteten samlet set stiger en smule, er konkurrencen i dagligvarebranchen fortsat intens.
Danskerne fordeler i stigende grad deres indkøb på flere kæder og jagter de bedste tilbud. Men årets resultater viser, at konkurrencen ikke kun handler om pris, men i lige så høj grad om bekvemmelighed, kvalitet og den samlede oplevelse af værdi for pengene.
“Dagligvaremarkedet er blevet mere nuanceret. Pris spiller fortsat en vigtig rolle, men vores resultater viser tydeligt, at de kæder, som formår at kombinere attraktive priser med en stærk kundeoplevelse, skaber den højeste loyalitet blandt kunderne. Samtidig ser vi tegn på, at flere kæder har fået bedre greb om kundeoplevelsen efter nogle turbulente år i branchen,” siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group.
Vil du gå i dybden med resultaterne?
Du kan købe en fuld BrancheIndex Dagligvarer rapport (+ 50 slides) inklusiv konkurrentresultater. Du kan bestille den fulde rapport her.
Danske NPS resultater i 11 brancher
På baggrund af alle de årlige BrancheIndex undersøgelser, produceres en årlig ”NPS Benchmark” rapport.
Den kan du indtil videre hente gratis her.
Bag om BrancheIndex™ Dagligvarer
Loyalty Group gennemfører hvert år BrancheIndex™ Dagligvarer for at afdække danskernes tilfredshed med og loyalitet over for deres dagligvarekæde. Undersøgelsen giver de danske dagligvarekæder en unik mulighed for at se, hvordan de klarer sig i forhold til konkurrenterne.
Dagligvarekæderne vurderes på en række centrale områder:
- Produktkvalitet
- Servicekvalitet
- Værdi for pengene
- Image
- Samfundsansvar
- Klagehåndtering
- NPS®
- Loyalitetsindex
Undersøgelser i andre brancher
Loyalty Group gennemfører årligt analyser i forskellige brancher. Læs mere om undersøgelserne via disse links:
BrancheIndex™ A-kasse
BrancheIndex™ Bank
BrancheIndex™ Dagligvarer
BrancheIndex™ Fagforening
BrancheIndex™ Forsikring
BrancheIndex™ Internet
BrancheIndex™ Mobil
BrancheIndex™ Pension
BrancheIndex™ Dagligvarer i pressen
BrancheIndex™ Dagligvarer møder hvert år interesse fra den danske presse. Undersøgelsens resultater bringes i en række udvalgte medier.
Produktbeskrivelse
BrancheIndex™
Her kan du downloade produktbeskrivelsen af BrancheIndex™, udfyld formularen, og modtag et link til dokumentet i din indbakke.








